ELEV FODBEHANDLING

Hos Odense Fodplejeskole tilbyder vi lækre fodbehandlinger, som udføres af vores dygtige elever. Behandlingerne varer ca. en time og inkluderer en behagelig fodmassage. 

Behandlingen begynder med, at eleven præsenterer sig selv og henviser dig til din plads. Her får du først et afslappende fodbad i tempereret vand, tilsat urtesalt, som blødgør dine fødder. Samtidig vil eleven spørge ind til dine ønsker og behov i forhold til behandlingen og give råd og vejledning til fremtidig pleje. Herefter bliver dine fødder undersøgt og behandlingen vil gå i gang. Hård hud bliver fjernet med en skalpel, og foden slibes, så huden bliver glat og blød. Dine fødder behandles for nedgroede negle, ligtorne og lignende samt med bøjlebehandling, hvis dette er nødvendigt. Dine negle klippes og slibes, så de bliver glatte og smukke, og der lægges negleolie på dine tånegle. Behandlingen afsluttes med en dejlig fodmassage. 

Der gives fransk pedicure og neglelak, hvis dette ønskes (husk dog at bestille tid til dette på forhånd).

Elevfodbehandling: 255kr

Vortebehandling pr. gang: 250kr

BS Bøjlebehandling: 100kr
FODBEHANDLING-SKOLE

VOKSBEHANDLING

Odense Fodplejeskole tilbyder voksbehandling og hårfjerning til mænd og kvinder, udført af vores dygtige elever. Behandlingerne udføres diskret og i hyggelige, behagelige og afslappende omgivelser. Voksbehandling er et godt alternativ til eksempelvis barbering med skraber eller maskine, som ofte medfører, at de pågældende områder kan blive irriterede, ligesom hårene vokser hurtigt ud igen, tykkere og mere stridige end før barberingen. Ved hårfjerning med voksbehandling holder huden sig sund og vil være dejligt silkeblød i længere perioder. Når hårene begynder at vise sig igen, vil de ligeledes være finere og mindre iøjnefaldende end før.

For alle vores voksbehandlinger anbefales det, at hårene skal være minimum 4-5 mm. lange, for at hårfjerningen kan udføres mest optimalt, og du får det bedste resultat. Efter første behandling anbefales det, at du bestiller tid til en ny behandling ca. hver 3-5 uge.

Underben: 180kr.

Lår: 180kr.

Hele benet: 250kr.

Ryg + skulder: 200kr.

Ryg eller bryst: 175kr.

voksbehandlinger

GELÉNEGLE

Hos Odense Fodplejeskole tilbyder vi neglebehandlinger med Bio Sculpture Gel ©, der gør dine tånegle smukke og stærke. Behandlingerne udføres af vores dygtige elever i afslappende omgivelser i vores lækre behandlingslokaler på Jernbanegade 6 i hjertet af Odense.

Gelé er et flydende produkt, som skal hærde under UV lys. UV lyset er på ingen måde skadeligt. Geléen vil heller ikke skade den naturlige negl – tværtimod. Med gelé bliver neglene ca. 8 gange stærkere end normalt, og behandlingen vil ikke skalle eller ændre farve.

Du kan vælge mellem et væld af smukke og moderigtige farver, som fås med matchende neglelak, der gør det let at få behandlingen til at holde endnu længere. Du kan også få lavet gelénegle med et helt naturligt look eller med fransk pedicure. Både inden og under behandlingen vil eleven vejlede dig i forhold til valg af stil og fremtidig pleje af dine nye og smukke negle.

Elevfodbehandling inkl. gele på tånegle: 420kr.

Aftagning af gele uden elevfodbehandling: 175kr.

Gelenegle uden elevfodbehandling: 250kr.

Aftagning af gelé med opfyldning: 100kr.

gelenegle

VORTEBEHANDLING

Ved første behandling vaskes vorten med alkohol. Derefter fjernes det øverste lag af vorten med en skalpel og området påføres VERRUTOP med et kapillærrør. Ved fjernelse af en vorte anbefaler vi, at man får tre behandlinger over ca. 3-4 uger.

Elevfodbehandling: 255kr.

Vortebehandling pr. gang.: 
250kr.

BS Bøjlebehandling: 

100kr.

uddannelse